Ingen mulighed for blodprøver - personalet har sagt op

Lige nu kan man ikke få taget blodprøver i Ringsted. Det skyldes, at begge bioanalytikere har opsagt deres stillinger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Aktuelt er der i en tidsbegrænset periode desværre ikke nogen til at tage blodprøver i Ringsted. 

Sådan lyder det fra Henrik Stig Jørgensen, der er lægefaglig vicedirektør på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse

quote Det er en del patienter, der bliver berørt

Henrik Stig Jørgensen, lægefaglig vicedirektør på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse

Siden december 2023 har to bioanalytikere forladt deres stillinger på satellitafdelingen i Ringsted. 

De to medarbejdere har siden 2020, da de øvrige sundhedsfaglige aktiviteter lukkede, taget blodprøver og lavet hjertekardiogrammer (EKG), men nu har begge medarbejdere altså forladt deres stillinger.

- Den ene gik på pension den 1. december, og den anden ønskede at få nogle nye udfordringer fra den 1. januar, siger Henrik Stig Jørgensen.

Henrik Stig Jørgensen er lægefaglig vicedirektør på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse.
Henrik Stig Jørgensen er lægefaglig vicedirektør på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse. Foto: Jakob Gandløse Jensen, kommunikationskonsulent, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Afdelingen har kørt med 50 procents kapacitet siden den 1. december, men siden årsskiftet har det slet ikke været muligt at booke en tid til blodprøver eller en EKG.

- Ventetiden er steget, og det er ikke alle patienter, der har kunnet komme til inden for den ønskede tid, siger Henrik Stig Jørgensen.

Læs også
Mangel på ambulance-ansatte vækker bekymring
Læs også
Mangel på ambulance-ansatte vækker bekymring

Det kan altså ikke undgås, at en større gruppe borgere bliver påvirket, oplyser den lægefaglige vicedirektør.

- Det er faktisk et relativt stort omfang i forhold til stedets størrelse, da de to tidligere bioanalytikere var ret effektive. De tog 60 patienter tilsammen per dag, så det er en del patienter, der bliver berørt, siger han.

Tilbydes tider andre steder

Når patienterne ikke kan få tider i Ringsted, må de bevæge sig længere for at få en tid. 

Ifølge Henrik Stig Jørgensen vil det for nogle være muligt at få taget en blodprøve hos sin egen læge, mens andre må ud på en køretur.

Læs også
Sygehus skifter navn
Læs også
Sygehus skifter navn

- Konsekvensen for patienterne i lokalområdet er, at de bliver nødt til at tage til Slagelse eller Næstved, og de skal selv stå for befordringen. 

- Regionen har generelt ikke mulighed for at transportere alle patienter. Ligesom med alt anden offentlig sundhedsydelse, så skal man selv bringe sig hen til undersøgelse, siger han.

De lange køreture bør der dog være en udløbsdato på. Der er ansat to nye bioanalytikere, der starter i deres nye stillinger den 1. marts.

- Fra den 1. marts er vi fuldt dækket ind. Selvfølgelig skal de nyansatte lære systemerne at kende, men jeg tænker, at de relativt hurtigt er i fuldt funktionsniveau, siger Henrik Stig Jørgensen.

Læs også
Blodbanker meldte om alvorlig mangel - nu vælter donorerne frem
Læs også
Blodbanker meldte om alvorlig mangel - nu vælter donorerne frem

Han er overrasket over, at de har kunne besætte de to stillinger efter et par måneder, også med tanke på de rekrutteringsudfordringer, der er i andre dele af sundhedsvæsnet.

- Det er positivt, at det gået så hurtigt med rekrutteringen, at vi kun har et slip et par måneder, siger Henrik Stig Jørgensen og tilføjer: 

- Nogle gange kan de her stillinger godt være ledige i længere tid, så det er positivt, at det er gået så hurtigt. Det kan godt være en udforing at rekruttere bioanalytikere til de her funktioner. Vi er faktisk tilfredse, og synes det er gået godt.


Nyhedsoverblik