Afskedigelserne er fordelt på fem af virksomhedens afdelinger i svinekødsdivisionen.
Hårdest går det ud over afdelingen i Esbjerg, hvor 328 mister deres arbejde. Også i Rødding, Skærbæk, Horsens og Blans vil medarbejdere blive afskediget.
Ingen medarbejdere på slagteriet i Ringsted mister i denne omgang deres arbejde.
CEO i Danish Crown, Kjeld Johannesen, understreger i en pressemeddelelse dog, at fyringsrunden kun er første skridt i at nedbringe omkostningerne.