Hundelufter overfaldet

En hundelufter blev søndag aften overfaldet af en anden hundelufter i Ringsted. Politiet hører gerne fra vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag kort før midnat fik politiet en henvendelse fra en mandlig hundelufter, der fort forinden havde luftet sine to hunde på Søtoftevej.

Hundene gik uden snor, og det fik sindet i kog hos en anden hundelufter. Han blev sur over de to løsgående hunde og påtalte det. De to hundeluftere kom i slagsmål, hvorunder ejeren af de to hunde blev tildelt flere knytnæveslag og sparket på benene og ryggen.

Den voldelige hundelufter forsvandt fra stedet og blev ikke fundet ved politiets eftersøgning af ham. Han beskrives som 25-30 år gammel med en rottweiler.

Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra personer, der gives oplysninger om den voldelige hundeejer. Kontakt politiet på tlf. 114.


Nyhedsoverblik