Fik minilæsser ned over sig - 37-årig blev hjulpet fri af forbipasserende

Manden var i færd med at flytte et jagttårn. Arbejdstilsynet skal nu undersøge, om der er sket brud på arbejdsmiljøloven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 37-årig mand fra Ringsted-egnen slap trods alvorlige skader med livet i behold mandag eftermiddag, da den minilæsser, han førte, væltede ned over ham.

Ulykken skete på en markvej ved en arbejdsplads nær Valsømagle nord for Ringsted, da manden var i færd ved at flytte et jagttårn.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST, tirsdag.

quote En anden medarbejder kommer kørende på traktor og ser den væltede minilæsser, som ligger oven på føreren

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder

Jagttårnet stod placeret på frontgaflerne af minilæsseren, da køretøjet tippede til siden under kørslen. Manden kom her i klemme mellem jorden og førerhuset på minilæsseren, forklarer kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard:

- En anden medarbejder kommer kørende på traktor og ser den væltede minilæsser, som ligger oven på føreren og kommer ham til undsætning.

Arbejdstilsynet går ind i sagen

Kort efter stødte der ifølge politiet flere forbipasserende til, som hjalp med at få løftet minilæsseren, så manden kunne komme fri.

- Manden har pådraget sig alvorlige skader, men er ikke i livsfare, forklarer Martin Bjerregaard.

Læs også
Alvorlig arbejdsulykke – 21-årig mand klemt mellem lift og tag
Læs også
Alvorlig arbejdsulykke – 21-årig mand klemt mellem lift og tag

Politi og redning modtog alarmopkaldet klokken 13.35

Manden, der er lokal, var ved bevidsthed, da ambulancen ankom, og han blev kørt til sygehuset for behandling.

Politiet optog rapport om arbejdsulykken og underrettede Arbejdstilsynet, som ville undersøge sagen nærmere for at afklare, om der var sket nogle brud på arbejdsmiljøloven i forbindelse med ulykken.


Nyhedsoverblik