Esport-forening samler gamle computere ind - skal redde både klimaet og klubben

Ringsted eSport er hårdt ramt af coronakrisen. Nu har de fundet en bæredygtig måde at få nye indtægter på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De samler støv på lofter, i kældre og i skabe.

Men nu kan de gamle computere og tv gøre gavn i en presset e-sportsklub i Ringsted.

Her har foreningens bestyrelse nemlig besluttet at samle gamle computere, tv og lignende ind for at sætte det i stand og sælge videre til dem, der kan bruge det.

- Der er to grunde til, vi gør det. For det første er det miljørigtigt at genbruge det, og så er det også, fordi foreningen er blevet rigtig hårdt ram af coronakrisen, fortæller Andreas Andersen, der er formand for Ringsted eSport.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foreningens bestyrelse har sat sig for at samle gamle computere ind og sætte dem i stand. 
Foreningens bestyrelse har sat sig for at samle gamle computere ind og sætte dem i stand.  Foto: Ringsted eSport

Høje udgifter og lave indtægter

Videresalget af det restaurerede udstyr kan give Ringsted eSport noget indkomst, efter måneder hvor udgifter til husleje og abonnementer på software ikke er blevet dækket af indkomst fra for eksempel LAN parties.  

LAN står for local area network, og et såkaldt LAN party er en sammenkomst, hvor folk mødes for at spille computer mod hinanden. Ringsted eSport har sin primære indkomst fra LAN-festerne, og de er derfor blevet ramt hårdt af forsamlingsforbud og krav om afstand.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan plejer det at se ud, når der er LAN party hos Ringsted eSport. 
Sådan plejer det at se ud, når der er LAN party hos Ringsted eSport.  Foto: Ringsted eSport

- Vi plejer også at sælge fødselsdage og lejer lokalerne ud til konfirmationer, og så har vi indtægter fra vores kiosk, fortæller Andreas Andersen.

Beholder selv en del af donationerne

Ringsted eSport har allerede fået flere donationer fra private, der gerne vil støtte foreningen.

De har både modtaget harddiske, en stationær computer, nogle bærbare computere, et fjernsyn, seks skriveborde og en sofa, men det er ikke alt, hvad foreningen får ind, de vil sælge videre.

- Det er afhængigt af, hvad vi får ind. Nogle af computerne er gode til kontorbrug, og så giver det mening at sælge dem videre. Men det kan også være, at det er muligt at bygge en god gamingcomputer ud af noget af det, vi får ind, og så beholder vi den selv, forklarer Andreas Andersen.  

Lukas Valsø Larsen
Læs også
E-sport hitter - kommune støtter indkøb af to racesimulatorer
Lukas Valsø Larsen
Læs også
E-sport hitter - kommune støtter indkøb af to racesimulatorer

Det er endnu ikke klart, hvornår foreningen igen kan åbne, men hvis ikke før, så bliver det den 9. juni, fortæller formanden.

Er man interesseret i at donere en computer eller lignende til Ringsted eSport, så kan man kontakte formand Andreas Andersen på telefon 22 21 05 73 eller tage kontakt til foreningen på Facebook.

Hjælp Ringsted eSport. Har du gamle computere(også selvom stationære er defekt), ældre men funktionelle fjernsyn,...

Slået op af Ringsted eSportTorsdag den 21. maj 2020

 


Nyhedsoverblik