Elever samler ind til Ukraine: - Hvad hvis jeg var i et land, der blev bombet?

Fredag solgte eleverne i 4. klasse på Allindelille Friskole blandt andet deres eget legetøj. Pengene skal hjælpe dem, der flygter fra krigen i Ukraine.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hele verdens øjne er rettet mod krigen i Ukraine. Det gælder også for eleverne i 4. klasse på Allindelille Friskole i Store Merløse uden for Ringsted.

- Jeg synes, det er synd for dem, og så tænker jeg også på, hvordan det ville være, hvis det var en selv, der flygtede, lyder det fra Maggie Liv Westhal, der går i 4. klasse.

- Jeg begyndte egentlig bare at græde og tænkte, hvad hvis jeg var i et land, der blev bombet, og jeg synes bare, det lød forfærdeligt at være i den situation. Det ville jeg ikke kunne, siger Victoria Jaqueline Angelbo, der også går i 4. klasse.

Fredag stod klassen for en indsamling, hvor pengene skal gå til dem, der flygter fra krigen i Ukraine.

Fra boden her solgte eleverne blandt andet banankage.
Fra boden her solgte eleverne blandt andet banankage. Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

Eleverne solgte blandt andet kaffe, kage og deres eget legetøj.

- Jeg synes, det er fedt, at de lærer at kunne give noget til nogle andre, som mangler, så jeg synes, det er god læring og fedt, at de tager initiativ til det, siger Lonni Pedersen, der er forælder.

Hun bakkes op af Signe Schrøder, der også er forælder.

- Jeg synes også, det giver ungerne en fornemmelse af, at man kan gøre noget, og det tror jeg også er rigtig vigtigt.

- Jeg synes, det er synd for dem, siger Maggie Liv Westhal, der fredag var med til at samle penge ind til krigen i Ukraine.
- Jeg synes, det er synd for dem, siger Maggie Liv Westhal, der fredag var med til at samle penge ind til krigen i Ukraine. Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST
Jeg begyndte egentlig bare at græde og tænkte, hvad hvis jeg var i et land, der blev bombet, og jeg synes bare det lød forfærdeligt at være i den situation, fortæller Victoria Jaqueline Angelbo.
Jeg begyndte egentlig bare at græde og tænkte, hvad hvis jeg var i et land, der blev bombet, og jeg synes bare det lød forfærdeligt at være i den situation, fortæller Victoria Jaqueline Angelbo. Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

Er selv flygtet fra krig

Selvom livet som flygtning ligger langt fra den tilværelse, som eleverne i 4. klasse på Allindelille Friskole kender, så er der alligevel én i klassen, der har oplevet krig og kaos helt tæt på.

Læs også
Ukrainske Iryna var fanget i udlandet, da krigen brød ud - men så ringede hun til sin ven på Sydsjælland
Læs også
Ukrainske Iryna var fanget i udlandet, da krigen brød ud - men så ringede hun til sin ven på Sydsjælland

Klassens lærer, Jelena Brajic, flygtede nemlig fra krigen i Bosnien, da hun var fem år.

- Vi har snakket en del om deres følelser og om at være bange, og at det er okay, siger hun.

- Og så har jeg jo min egen baggrund at tale ud fra, så jeg har også fortalt dem, at jeg er flygtning og har oplevet krig. Og at jeg er okay i dag.

Det lykkedes klassen at indsamle 5000 kroner. De skal nu doneres til Røde Kors.  

Jelena Brajic er lærer for eleverne i 4. klasse. Hun flygtede fra krigen i Bosnien, da hun var 5 år gammel.
Jelena Brajic er lærer for eleverne i 4. klasse. Hun flygtede fra krigen i Bosnien, da hun var 5 år gammel. Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

Nyhedsoverblik