Gerda Lisbeth Mølvig er blevet fundet. Onsdag eftermiddag blev hun efterlyst af politiet, efter at hun i løbet af natten forsvandt.
Den 72-årige kvinde er dement, og hun forsvandt fra Knud Lavard Centret i Ringsted, hvor hun bor. Politiet har i løbet af eftermiddagen ledt efter hende med helikopter, hunde og patruljer, og nu er hun altså dukket op.
Hendes søn Klaus Bendsten fortæller til TV ØST, at hun blev fundet på en sti ved plejecentret, hvor hun var ved fuld bevidsthed. Hun er dog lidt forkommen og er derfor kørt til tjek på sygehuset.
- Jeg tror, det var en borger, der fandt hende, efter at vi havde sendt efterlysningen ud. Hun blev fundet 600 meter fra centret, hvor hun var faldet omkuld, men hun har været lidt omkring. Hun var våd og afkølet, men har det efter omstændighederne godt, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politil