Deltagerrekord til TV2 ØST-løbet

Næsten 2500 har tilmeldt sig TV2 ØST-løbet søndag den 5. maj. Det er endnu ikke for sent at sikre sig et startnummer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et rekordhøjt antal løbere har meldt sig til at løbe enten børneløb (2 km.), 5 km., 10 km. eller halvmaraton i Ringsted til TV2 ØST-løbet på søndag.

Det er nu slut med online-tilmelding. Men har du ikke nået at få et startnummer, kan endnu du købe et i Anlægspavillionen i Ringsted på følgende dage:

Fredag den 3. maj kl. 15.00-20.00.

Lørdag den 4. maj kl. 10.00-14.00

Søndag den 5. maj (løbsdagen)

Der må maksimalt deltage 3000 til løbet. Vil du gerne se med fra sidelinjen og klappe deltagerne i mål, kan du se ruterne på denne side.

Hvis du løber til TV2 ØST-løbet og er med i Lev Livets kommunekamp, så husk at sende en mail levlivet@tv2east.dk og skriv: "Jeg løber for eks. Lolland Lions". Så er det måske din kommune, som vinder den store kommunekampspokal i maj. Der trækkes lod om Apple iPad mini blandt alle indsendte mails.