Cigaretkup: Røver med dødningemaske sparkede chauffør

En 51-årig lastbilchauffør blev onsdag overfaldet, da han skulle aflevere cigaretter til en butik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 51-årig mand blev onsdag overfaldet, efter han havde forsøgt at stoppe et indbrud i sin lastbil.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 51-årige mand var ved at aflevere cigaretter til et supermarked, da to maskerede mænd begyndte at tømme hans lastbil for cigaretter. De to bar begge masker, den ene med et dødningehoved på.

Da chaufføren kom ud råbte han af tyvene, og forsøgte at lukke liften bagpå lastbilen.

Sparkede og truede

Det fik dog de to mænd til at gå amok, og mens den ene mand sparkede chaufføren, så truede den anden ham med et kabel.

Det forvandlede situationen til et røveri, og de to mænd hoppede nu ned fra ladet, og flygtede fra stedet i en sort Volvo V70 med en enkelt nummerplade YL54535.

Røverne havde nået at få 14 kasser med cigaretter med.

Stjålet i København

Nummerpladen på flugtbilen viste sig at være stjålet forleden fra en bil ved Kastrup lufthavn.

Trods sparket, så slap chaufføren fra røveriet uden egentlig personskade.

Efterlysning

Politiet efterlyser nu de to røvere.

De beskrives på følgende måde:

A:

  • Mand
  • Ca. 180-190 cm høj
  • Dansk af udseende
  • Almindelig af bygning
  • Iført sort hættetrøje og lyse bukser. Han bar en sort maske for ansigtet med et dødningehoved på
  • Han talte flydende dansk

B:

  • Mand
  • Ca. 175-185 cm høj
  • Dansk af udseende
  • Almindelig af bygning
  • Iført lysegrå hættetrøje og mørke bukser. Han bar en sort maske for ansigtet.
  • Han talte flydende dansk.

Politiet ledte efter røveriet forgæves efter røverne og deres bil i området.

Har du informationer om røverne, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik