Siden august har el-bilister i Ringsted i bogstaveligste forstand været stikprøvekontrollanter for en helt ny type ladestander. Den skiller sig blandt andet ud ved at have 3 forskellige slags stik at lade fra, så alle typer el-biler kan få strøm. Det skriver DAGBLADET Ringsted.
Standeren blev sat op af el-bilsoperatøren Clever for at teste brugeroplevelse, behov, drift og placering. Og el-bilisterne i Ringsted har taget så godt imod den, at elbils-operatøren Clever nu spreder ladermodellen ud i hele Danmark.
- Konkret har vi valgt at opsætte 63 nye multi hurtiglade-stationer som den i Ringsted. Efterspørgslen har været stor, især blandt de elbilster, der kører i Renault ZOE, da der ikke hidtil har været hurtigopladning tilgængelig til den bil, siger kommunikationsmedarbejder Betina Efterstiggaard Bjerrum i Clever.