Benløse vandt sæsonpremieren mod danmarksmestrene

Det blev til en 8-6-sejr til Benløse-holdet i deres første kamp i sæsonen og en dejlig revanche mod Vendsyssel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det var Benløses overmænd fra sidste sæsons DM-finale, Vendsyssel, som holdet lørdag skulle møde på hjemmebane.

Og det var også de forsvarende danmarksmestre, der lagde bedst fra start i opgøret.

I første periode fik de først sat bolden i nettet, og Benløse forblev målløse tæt op til pausefløjt.

Men kort forinden nåede Benløses Mathias Glass at udligne. Og herefter var kampen i Benløses favør.

I anden periode var det igen Mathias Glass, der var på spil ved nettet. 2-1 til Benløse. Og perioden fortsatte målrigt for Benløse. Pauseresultatet blev hele 6-2 til holdet.

Også i tredje periode var det Benløse, der var stærkest. Holdet fik sat to mål mere ind til slutresultatet 8-6.