19-årig dømt for at torpedere politibil

En 19-årig nybagt bilist har haft mere end svært ved at overholde færdselslove, og nu klapper fælden med en betinget dom og 3 år uden kørekort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sagesløse trafikanter så til, da en bilist i september sidste år blæste på vigepligten og vædrede en politibil i Jyllandsgade i Ringsted, skriver DAGBLADET Ringsted.

Bilen blev kørt af en nu 19-årig mand fra Ringsted.

5. gang uden kørekort

Hans kørekort var under et halvt år gammelt, da det blev frakendt første gang, fremgår det af dombogen fra Retten i Roskilde. Vædringen af politibilen var hans femte kørsel i frakendelsestiden.

Straffen er betinget fængsel, bøde og nul kørekort i 3 år.

Og nu ejer staten hans bil, fortæller DAGBLADET Ringsted.