15-årig dreng erkender at have stukket sin mor med kniv

En 15-årige dreng erkender i retten at have stukket sin 38-årige mor, som døde efterfølgende. Drengen er nu varetægtsfængslet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den drabssigtede 15-årige dreng fra Ringsted, der mandag aften blev anholdt efter sin mors død, erkender at have stukket hende med en kniv.

Det kom frem ved grundlovsforhøret i Roskilde tirsdag eftermiddag. Her blev den 15-årige varetægtsfængslet i surrogat på en sikret børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling frem til 22. august. Det sker på bestyrket mistanke om manddrab.

Han skal nu gennemgå en mentalundersøgelse, besluttede dommeren.

Nægtede at begå drab - men erkendte at ville dræbe

Anklageren havde krævet lukkede døren, men efter protester fra pressen valgte dommer Tove Horsager at lade dem forblive åbne. Ved forhøret nægtede den 15-årige dreng at have begået manddrab eller vold med døden til følge mod sin mor.

quote Ja, det var jo det, jeg prøvede på

Den sigtede 15-årige til spørgsmålet om, hvorvidt han havde ønsket at dræbe moderen

Han erkendte dog, at han i øjeblikket havde ønsket at dræbe moderen.

- Ja, det var jo det, jeg prøvede på, sagde den 15-årige i retten.

Ifølge anklageren har den sigtede været udredt på en børnepsykiatrisk afdeling. Her er han blevet udredt og har fået diagnosen infantil autist med sidediagnosen ADD.

VIDEO: Politiets efterforskere og teknikere arbejdede hele mandag aften på stedet:

 

Stak moderen mange gange med kniv

Den unge mand er omfattet af et navneforbud. Det betyder, at hans navn ikke kan nævnes i pressen før der er faldet endelig dom i sagen, ligesom han ikke må identificeres på anden vis.

Han fremstod i retten som en mut og stille dreng, iklædt en sort t-shirt med et gult mønster. Han sad det meste af tiden i retten og kiggede ned i bordet foran sig.

Den unge mand blev uden dramatik anholdt i en lejlighed i Ringsted klokken 19.03 mandag aften. Ved lejligheden fandt man hans mor i livløs tilstand. Hun blev forsøgt genoplivet, men ambulancepersonale og læger måtte opgive, og kvinden blev efterfølgende erklæret død.

Drabet fandt sted i kvindens lejlighed på Schaldemosevej i Ringsted, hvor moderen boede, oplyste anklageren ved grundlovsforhøret.

Den 15-årige dreng er sigtet efter straffelovens paragraf 237, der omhandler drab.

Stak moderen mindst syv gange

Den 15-årige forklarede i retten, at han forud for drabet havde været uvenner med sin mor, men kunne ikke huske om hvad.

Moderen havde siddet i soveværelset, og den 15-årige havde så taget en køkkenkniv fra væggen i køkkenet og havde stukket sin mor flere gange i ryggen.

Hvad er Infantil autisme og ADD?

Hvad er Infantil autisme?

  • De første symptomer ses først, når barnet bliver tre år.
     
  • Mangelfuld og afvigende udvikling af evnen til kontakt og gensidigt socialt samspil.
     
  • Forstyrret eller forsinket udvikling af sproget.
     
  • Mangelfuld udvikling af evnen til social kommunikation.
     
  • Mangelfuld udvikling af evnen til fælles leg og interesser med jævnaldrende.
     
  • Stereotype gentagende aktiviteter eller stereotype begrænsede interesser.
     
  • Hos nogle børn ses tvangspræget adfærd, med mange ritualer.
     
  • Den intellektuelle funktion kan variere fra normal til henholdsvis lavere og højere end det normale.

 

Hvad er ADD?

  • ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD.
     
  • ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har med tænkningen at gøre. Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
     
  • Bogstaverne ADD står således for Attention Deficit Disorder, dvs. forstyrrelse af opmærksomheden, hvor H´et for hyperaktivitet er udeladt. ADD bruges således, når der overvejende eller udelukkende er tale om forstyrrelse af opmærksomheden.
     
  • Betegnelsen ADD anvendes altså om den form for ADHD, hvor hyperaktiviteten er fraværende eller ikke så synlig – med andre ord den stille ADHD.

 

Kilder: sundhed.dk, adhd.dk.

Hun var efterfølgende flygtet ud på en svalegang, men han løb efter hende og stak hende igen i venstre arm, i maven og i halsen. Han kan ikke huske, præcist hvor mange gange han stak moderen - men mindst syv gange, sagde han i retten.

Den unge mand havde derefter sat sig ind i sofaen, og havde ikke deltaget i genoplivningsforsøgene på sin mor, selvom han havde hørt naboerne forsøge at redde moderens liv.

Artiklen fortsætter under billedet

Den 15-årige bliver her - iklædt hvid DNA-dragt - ført væk af politiet mandag aften.
Den 15-årige bliver her - iklædt hvid DNA-dragt - ført væk af politiet mandag aften. Foto: Henrik Larsen

Anholdt uden dramatik

Den 15-årige søn blev efterfølgende anholdt i sofaen i kvindens lejlighed, og politiet arbejdede på stedet med retsmedicinere og kriminalteknikere hele mandag aften.

Den dræbte kvindes familie er underrettet. 

- Der er tale om en tragisk og ulykkelig sag i nære familierelationer – og vi har af samme årsag ikke yderligere kommentarer til sagen, har vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard, der er leder af efterforskningen, tidligere udtalt.


Nyhedsoverblik