14 nye danskere må vente på et håndtryk med Ringsteds borgmester

Forundret Ringsted-borgmester havde ikke forestillet sig, at statsborgerskabsceremoni skulle blive udskudt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag eftermiddag skulle 14 nye danskere have modtaget deres statsborgerskab i Ringsted.

Men på grund af de nye corona-anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er ceremonien nu blevet udsat på ubestemt tid.

- Arrangementet udsættes, så de får først deres statsborgerskab senere. Om vi kan finde en anden måde at gøre det på, det ved vi ikke endnu, siger Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten (V).

Myndighederne kontakter de 14 personer, der skulle have fået deres statsborgerskab i dag, og det er en trist nyhed at skulle levere, siger borgmesteren. 

- De personer, vi indtil nu har talt med, er kede af, at de ikke kan få deres statsborgerskab, siger han.

Ville give hånd

Fredag formiddag fremlagde statsminister Mette Frederiksen (S) og repræsentanter fra blandt andet Sundhedsstyrelsen en række retningslinjer, som skal mindske smitten med coronavirus i Danmark.

Inden pressemødet skrev Ringsted-borgmesteren på det sociale medie Twitter, at han, modsat kongehuset, fortsat ville give hånd.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med referencen til kongehuset mener Henrik Hvidesten, at prinsesse Benedikte ikke vil give hånd, da hun torsdag besøgte Herlufholm Skole i forbindelse med et arrangement planlagt af Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, som hun har været protektor for siden 2001. 

Efter pressemødet fredag formiddag er det imidlertid ikke længere op til borgmesteren selv at bestemme. For nu er ceremonien simpelthen udskudt. 

- Det havde jeg ikke forestillet mig. Det viste sig, at kongehuset var foran os andre, siger Henrik Hvidesten


Nyhedsoverblik