Vordingborg bliver fyldt med betjente

Der vil være ekstra meget politi i Vordingborgs gadebillede i maj.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

For at blive endnu bedre til at håndtere specielt krævende politiopgaver uddanner blandt andet Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi deres betjente fra den 19. til den 23. maj. Uddannelsen foregår i Vordingborg, og derfor vil der i disse dage være ekstra mange uniformerede betjente og politibiler i byen.

Der vil ikke foregå øvelser om natten, ligesom der ikke vil blive anvendt løs ammunition, kanonslag eller lignende. Politiet fra de to kredse regner med, at uddannelsesforløbet i Vordingborg kommer til at foregå i god ro og orden, men håber selvfølgelig på forståelse fra beboere og handlende.