Voldsom ulykke ved Ringsted

En taxa med en lægevagt kom over i den forkerte vejbane og stødte sammen med en grisetransport syd for Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tidligt onsdag morgen var der kaos på haslevvej syd for Ringsted. En taxa var på vej sydpå med en lægevagt, og i en blød kurve kom han af uvisse årsager over i den forkerte vejbane. Her ramte den en grisetransport med anhænger, som væltede.

Taxachaufføren sad fastklemt i over en time, inden han blev skåret fri og bragt til sygehuset med brud på begge ben og en arm. Lægen fik overfladiske skrammer, mens lastbilchaufføren slap fra ulykken uden at komme til skade.

Omkring 30 grise måtte lade livet. Nogle døde ved ulykken mens andre var så medtaget, at man måtte aflive dem.


Nyhedsoverblik