Voldsom brand i Svebølle

Et hus gik op i flammer, da noget benzin blev antændt i værkstedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

To drenge var i aftes tæt på at komme galt afsted, da der udbrød brand i et værksted i Svebølle.

De to drenge på 14 og 15 år var angiveligt ved at ordne knallert, da der gik ild i noget spildt benzin. Branden bredte sig til huset, og store dele brændte ned. Resten af huset er ødelagt af sod- og vandskader.

De to drenge er blevet undersøgt for røgforgiftning, men var heldigvis ikke kommet noget til.