Veterantog skal video-overvåges

Med skiltning og video-overvågning omkring den gamle remise i Høng, håber Vestsjællands Veterantog at sætte en stopper for hærværk og indbrud. Ønsket om en vognhal er nu større end nogensinde

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi bliver nødt til at investere i videoovervågning af området, hvis vi skal gøre os håb om, at få sat en stopper for det fortsatte hærværk mod vognene og den gamle remise i Høng, siger driftsbestyrer Jan Bo Pedersen, Vestsjællands Veterantog.

Beslutningen blev truffet på et bestyrelsesmøde mandag aften, hvor den seneste tids ødelæggelser omkring det gamle jernbanemateriel stod højt på dagsordenen.Området omkring remisen udstyres nu med en række videokameraer og skiltning der forbyder adgang på banens område, samt en orientering om, at området er overvåget.

 - Det er en stor og unødvendig udgift for os, men desværre den eneste mulighed vi har lige nu. Vi bliver sat langt tilbage i arbejdet med materiellet, når vi gang på gang lige op til sæsonstart, skal bruge kostbar tid på at rette op på vandalernes hærgen, siger Jan Bo Pedersen.

Vestsjællands Veterantog har derfor fortsat ønsket om en vognhal øverst på sin prioriteringsliste, så materiellet kan så bedre beskyttet. Foreningens håb er derfor velvillighed fra en række sponsorer og moralsk opbakning fra de lokale turistorganisationer, så byggeriet kan sættes i gang hurtigst muligt.   

 - Med en lukket hal kan vi undgå hærværk på vognene, men også komme til at arbejde omkring dem året rundt. Vind og vejr er hård ved de gamle trævogne, som vi får brug for flere af, når damplokomotivet OHJ 38, der er under renovering på Asnæsværket i Kalundborg, bliver køreklart i 2009, siger Jan Bo Pedersener


Nyhedsoverblik