Værtshuse lukker før kamp

Klokken 16 lukker værtshuset Step Inn i Næstved, når byens fodboldhold møder FCK torsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De forretningsdrivende og borgere i Næstved har ikke glemt, hvordan det gik sidste gang, FCK-fans kom til byen.

Området omkring Ramsherred og Sct. Mortensgade blev invaderet af fulde fans, og det får nu ejer af Step Inn Henrik Green til at lukke værtshuset inden kampen torsdag. Det skriver Sjællandske.

- Jeg tør simpelthen ikke andet. Sidste gang blev der fyldt med mennesker herinde, og de larmede og var voldsomme. Og da jeg kunne se, hvordan de blev vildere og vildere ude på gaden, så var jeg nødt til at smide dem ud, siger Henrik Green til Sjællandske.

At Henrik Green vælger at lukke tidligt på en torsdag kan komme til at koste ham omkring 15.000 kroner.

- Men for mig er det en billig pris for mine medarbejderes sikkerhed, siger Henrik Green til Sjællandske.

Det ventes, at Spillehalle Chancen, Centrumkiosken og værtshuset Cheers også lukker tidligt torsdag.

 


Nyhedsoverblik