Den tungt læsset lastbil kom tirsdag eftermiddag for langt ud i rabatten på Skovvejen ved Knabstrup.
Chaufføren mistede herredømmet over køretøjet, som endte på siden i grøften.
Falcks brandberedskab fra Mørkøv ryddede vejen. Lastbilen lækkede både olie og dieselolie. På grund af Falck-strejken, bad politiet Dansk Autohjælp om at fjerne lastbilen.
Men da Dansk Autohjælp ikke havde tid, måtte politiet bede Falck om en kørsel 1. Det vil sige, at det var en så vigtig opgave, at Falck-reddernes strejke måtte komme i anden række.
Falck blev derfor sendt ud med udrykning for at fjerne den væltede lastbil.