Tre tyve snuppet efter dæk-kup

Tre polske tyve nåede ikke langt, da de i nat havde fyldt deres kassevogn med dæk og fælge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Polakkerne blev stoppet i en kassevogn på Slagelsevej i Kalundborg i nat kort efter klokken 2. Et kig ind i lastrummet afslørede op mod 80 dæk og masser af fælge.

De tre polakker bedyrede over for betjentene, at de skam var kommet helt lovligt til lasten. De havde blandt andet byttet sig til dæk og fælge lød forklaringen, der ikke overbeviste politiets natpatrulje.

Og forklaringen faldt til jorden med et brag, da betjentene kort efter fandt en opbrudt container hos Hyundai på Slagelsevej  i Kalundborg.

De tre blev anholdt.

 

 


Nyhedsoverblik