Tidligere falckredder nægter voldtægt af 17-årig patient

Den tidligere falckredder, der er tiltalt for voldtægt af en beruset pige i en ambulance på vej mod Slagelse Sygehus, hævder, at pigen kælede for ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 40-årig tidligere falckredder har afgivet forklaring i Retten i Næstved. Han er tiltalt for at have voldtaget en beruset 17-årig pige, der var på vej i en ambulance mod Slagelse Sygehus. Det skriver Sjællandske.

Manden forklarede i retten, at pigen holdt hånden ned foran sit skridt, som om hun onanerede, og derefter tog hånden hen til falckredderens skridt adskillige gange. Han forklarede videre, at han derfor lod sig rive med af situationen, fordi den 17-årige pige kælede for ham. 

Læs også: Redder sigtet for voldtægt i ambulance

Det kom dog frem i retten, at pigen under ambulanceturen skulle have været bevidstløs, og anklager Jeanette Vincentz Andersen blev derfor ikke overbevist af falcredderens forklaring. 

Kan få 8 års fængsel

Den tiltalte sagde sit job op og tog navneforandring kort efter episoden, der skulle have fundet sted mellem Sneslev Forsamlingshus og Slagelse Sygehus 1. september sidste år, skriver Sjællandske. 

Læs også: Tidligere falckredder tiltalt for voldtægt af 17-årig patient

Hvis han bliver fundet skyldig, kan han risikere op til 8 års fængsel. Men den tidligere falckredder nægter sig skyldig i voldtægten.

Den 40-årige tiltalte sad bag i ambulancen med den berusede pige, mens hendes veninde sad foran i ambulancen med en anden redder. De er begge vidner i sagen.

 


Nyhedsoverblik