Taget på fersk gerning

En tyv blev i går taget på fersk gerning i færd med at klarte ind gennem et vindue. Men et vidne så tyven og ringede straks til politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi så et vidne i går klokken 12.44 en mand klatre ind gennem et vindue i et hus på Lindevænget i Nykøbing F.

Vidnet underrettede politiet, som blot ti minutter efter kunne anholde indbrudstyven, da han var på vej væk fra stedet i bil.

Det drejer sig om en 31-årig mand fra lokalområdet, som i forvejen er kendt af politiet.

Han blev sigtet for indbrud og for spirituskørsel, da hans promille formentlig var højere end tilladt