Sydbank i flyverskjul i Trelleborg-sag

Torsdag blev Sydbank stævnet af utilfredse Bank Trelleborg-aktionærer. Selv om banken nu er part i et historisk gruppesøgsmål har direktøren ingen kommentarer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydbank modtog torsdag en stævning fra foreningen bag de mere end 5000 utilfredse mindretalsaktionærer i Bank Trelleborg. Dermed blev den fjerde største bank i Danmark part i danmarkshistoriens første gruppesøgsmål.

Gennem sin sekretær lader Sydbanks administrerende direktør, Carsten Andersen, forstå, at han ingen kommentar har til, at banken er blevet stævnet.

Minoritetsaktionærerne har allieret sig med advokat Eigil Lego Andersen, der bliver fremhævet som en af landets fremmeste eksperter i gruppesøgsmål. Aktionærer vil have rettens ord for, at tvangsindløsningen af aktierne - der skete efter krisen i Bank Trelleborg, og hvor Sydbank overtog hele den sjællandske bank for 250 millioner kroner - foregik på et forkert grundlag. Derfor vil de have afprøvet gyldigheden og lovligheden af tvangsindløsningen i retten.
 
  /ritzau/

 


Nyhedsoverblik