Udvidelsen af SuperBrugsen i Lendemark på Møn er dobbeltulovlig, og eftersom Vordingborg kommune har givet lov til udvidelsen, tager kommunalbestyrelsen på et møde torsdag stilling til, om lokalplanen skal laves om.
Først var byggeriet på 8,5 meter for højt, da lokalplanen kun tillader byggeri på 5 meter, og nu afslører Sjællandske, at byggeriet også er for stort og "skal deles i to", førend det stemmer overens med lokalplanen. Politikerne i Vordingborg sagde i sin tid god for byggeriet, og derfor overvejer man altså nu at rettte lokalplanen til i stedet for byggeriet. Brugsuddeleren havde ellers først fået besked på at kappe 3,5 meter af bygningens højde.
Den endelige afgørelse træffes torsdag.