Sparekassen Sjælland på vej mod store nedskrivninger

Der er store nedskrivninger på vej i Sparekassen Sjælland, efter at Finanstilsynet siden oktober har været på besøg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sparekassen Sjælland skal nedskrive stort oven på Finanstilsynets flere måneder lange besøg. Det skriver FinansWatch.

Tilsynet har siden oktober været på besøg i sparekassen, der har hovedsæde i Holbæk, men er endnu ikke helt færdige. Derfor er der tilsyneladende ikke sat tal på, hvor stor nedskrivningen bliver.

Finanswatch mener dog at vide, at der er lagt op til betydelige nedskrivninger, som kommer i kølvandet på efterårets første underskud i sparekassen i 5 år. Her nedskrev Sparekassen Sjælland 197,1 millioner kroner, og underskuddet blev på lige under 30 millioner kroner.

Pengekassen fyldt op

I sparekassen tager administrerende direktør Lars Petterson dog både Finanstilsynets besøg og de kommende nedskrivninger med ro.

- Konklusionen er, at vi er i gang med at afregne fra finanskrisen, som er en del af strategien. Og pengekisten den er fyldt op. Om der bliver taget noget af den i forbindelse med tilsynsbesøget, det ved jeg ikke, men den har aldrig været større, siger han til FinansWatch.

Du kan læse mere om sparekassens situation på FinansWatch' hjemmeside.


Nyhedsoverblik