Sofa-hælere anholdt

Tip fra borgerne førte i dag til, at politiet kunne anholde tre udenlandske mænd for hæleri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet kunne i dag anholde tre personer fra Irland eller England, som befandt sig i en efterlyst varevogn.

Varevognen blev efterlyst efter borgere i går havde kontaktet politiet. De var i Teatergade i Næstved blevet tilbudt dyre designersofaer til spotpriser. Sofaerne blev solgt fra bagenden af varevognen. Mændene fortalte folk, at sofaerne havde en værdi af 20.000 kroner, men ville sælge dem for 6.000. Det skriver P4 Sjælland.

Vognen var blevet set på Drejergaardsvej i Vordingborg tidligere i går. Her blev der stjålet designermøbler af blandt andet Poul Kjærholm til en værdi af 100.000 kroner.

I dag blev varevognen så opdaget, og politiet blev kontaktet. De tre mænd blev anholdt og skal nu afhøres. I bilen fandt man flere møbler, men det vides endnu ikke hvor de stammer fra.


Nyhedsoverblik