Snart skal der vælges ny biskop: - Det er en meget stor ting

For første gang i mere end ti år går kampen om at blive Roskilde Stifts nye biskop nu i gang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fra september 2022 bliver det en ny mand eller kvinde, som skal sidde på posten som biskop i Roskilde Stift.

Den nuværende biskop, 66-årige Peter Fischer-Møller, går på pension og fratræder derfor sin stilling ved udgangen af august.

Kirkeministeriet udskrev derfor den 25. januar bispevalg for stiftet, der dækker 312 sogne i et område fra Sjællands Odde til Møn.

- Er man ansat eller frivillig i folkekirken er det en meget stor ting, som kan være afgørende for, hvilken retning stiftet går i, lyder det fra Anita Hansen Engdahl, der er uddannelseskonsulent i Roskilde Stift.

quote Det er et helt ufatteligt tidskrævende arbejde, men det er også helt ufatteligt spændende

Anita Hansen Engdahl, teologisk konsulent og uddannelseskonsulent, Roskilde Stift

Onsdag aften afholdes den første valgdebat mellem de indtil nu opstillede kandidater.

Det er Rasmus Birkerod, der skal moderere aftenens debat i Mogenstrup, og han mener også, at det kommende valg er en stor begivenhed. Blandt andet fordi tal fra Roskilde Stift viser, at 78,1 procent af borgerne i stiftet i 2020 var medlem af folkekirken.

- Det er formentlig sendeområdets største forening, som vælger formand. Det er ansigtet udadtil i en organisation, der varetager et væsentligt stykke dansk kulturarv. I omskiftlige tider siden middelalderen, har de kirkebygninger vi alle sammen kender til, stået der urokkeligt. På den måde forbinder kirken os med en langt større tidslinje end bare vores eget liv. Det er ikke småting at stå i spidsen for, fortæller Rasmus Birkerod, der er journalist og tidligere vært på TV2 ØSTs program, Præstens Lektie.

Hvor der er faste intervaller for, hvornår der eksempelvis skal afholdes kommunal- og folketingsvalg, er valget til bispeembedet ikke bundet op på samme regler. 

Tidligere har man diskuteret, om der skulle være et fast interval for, hvornår valgene skulle afholdes, men det har der ikke været et flertal for.

Derfor er det eneste krav i forhold til den siddende periode, at biskoppen skal forlade posten, inden personen fylder 70 år.

Roskilde Stift dækker i alt 312 sogne.
Roskilde Stift dækker i alt 312 sogne. Foto: Roskilde Stift

Hvem er kandidaterne?

Her fra området har Anna Kluge, der er provst i Næstved, Ulla Thorbjørn Hansen, der er provst i Slagelse og Jakob Vincens Grandjean, der er sognepræst i Karrebæk og Fodby Kirke indtil videre meddelt, at de melder sig ind i kampen som Roskilde Stifts næste biskop.

Anna Kluge er 47 år. Siden 2004 har hun været sognepræst i en lang række kirker på Sjælland. Siden maj 2018 har hun været provst i Næstved Provsti.

Ulla Thorbjørn Hansen er 56 år og har været sognepræst i 26 år. For fem år siden blev hun indsat som provst i Slagelse Provsti. Tidligere har hun arbejdet som feltpræst og har blandt andet været udsendt til Afghanistan og Kosovo.

Anna Kluge, provst i Næstved.
Anna Kluge, provst i Næstved. Foto: TV2 ØST
Ulla Thorbjørn Hansen, provst i Slagelse.
Ulla Thorbjørn Hansen, provst i Slagelse. Foto: TV2 ØST

Den tredje kandidat her fra området er sognepræst i Karrebæk og Fodby Kirker igennem de seneste 22 år, Jakob Vincens Grandjean. Han er 61 år og er arbejdsmiljørepræsentant i Næstved Provsti.

Læs også
Ny biskop: - Jeg vil tjene alle dem, der tjener folkekirken

Udover de tre kandidater her fra området har provst Per Vibskov Nielsen fra Nørrebro i København og Rasmus Nøjgaard, der er sognepræst på Østerbro i København, meldt sit kandidatur.

Fristen for at stille op til bispevalget er den 22. marts 2022. Derfor kan der altså fortsat komme kandidater på listen lidt endnu.

Hvad laver en biskop?

Når den nye biskop tiltræder embeddet i september, ligger der en lang række opgaver, som skal overtages fra den nu siddende biskop, Peter Fischer-Møller, der har siddet på pinden siden 2008.

- Det er et helt ufatteligt tidskrævende arbejde, men det er også helt ufatteligt spændende, lyder det fra Anita Hansen Engdahl, der udover sit arbejde som uddannelseskonsulent også har været teologisk konsulent for den nuværende biskop i de seneste 3,5 år.

På grund af både sin teoretiske og praktiske indsigt i bispejobbet, kender hun biskoppens arbejdsopgaver indgående.

- Udadtil handler det jo om, at man blandt andet er i dialog med ministeriet for at træffe de overordnede beslutninger for folkekirken og stifterne. Så er man også i dialog med de andre biskopper i Danmark, og så er der en stor del, der handler om forholdet til andre protestanter ude i verden og dialogen på tværs af religioner både herhjemme og i udlandet, siger hun.

Biskoppens arbejde består naturligvis også i at være ansvarlig for provsterne og præsterne og i at føre tilsyn med, at de udfører deres embede korrekt. Derfor har biskoppen også en del arbejdsdage rundt om i stiftets kirker.

quote Det er formentlig sendeområdets største forening, som vælger formand

Rasmus Birkerod, moderator og journalist

- Peter Fischer-Møller har i sin tid som biskop ikke nået at besøge alle kirker, selvom han til tider har besøgt mellem to og tre kirker på søndage. Det siger lidt om, hvor stort embedet er, siger Anita Hansen Engdahl.

En del af biskoppens jobbeskrivelse er også at være en aktiv spiller i ansættelsen af præster rundt om i stiftet.

- Biskoppen tager stilling til, hvordan stillingen skal se ud, og så skal han vejlede menighedsrådene i forhold til præsteansøgninger. Men biskoppen kan ikke beslutte, hvem der i sidste ende skal ansættes, fortæller Anita Hansen Engdahl.

Sådan bliver man valgt som biskop

Når Kirkeministeriet udskriver bispevalg, er der en række krav til, hvem der kan opstille.

For det første skal man have bestået den teologiske kandidateksamen fra et universitet i Danmark. Derudover skal man leve op til de krav, der er for at være præst i folkekirken.

I forbindelse med at man melder sit kandidatur, skal man have minimum 75 og maksimum 150 af de stemmeberettigede til at skrive under som stillere, og så skal kandidaten naturligvis selv ønske at stille op. 

Selvom man skriver under som stiller, behøver man ikke stemme på kandidaten, når den endelig stemme skal gives.

Ved dette års bispevalg til Roskilde Stift skal de stemmeberettigede afgive deres stemme mellem den 20. april og den 11. maj.

Bispevalg GRAFIK
Foto: Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST

Hvem kan stemme?

Ved valg til bispeembedet er det langt fra alle, der kan stemme. Faktisk er det kun præster og de øvrige menighedsrådsmedlemmer i stiftet, som kan afgøre, hvem der bliver den næste biskop.

- Det er jo en demokratisk proces. Menighedsrådene er jo valgt af folkekirkens medlemmer, så det svarer lidt til eksempelvis et kommunalvalg, hvor kommunalbestyrelsen så skal vælge borgmesteren, siger Anita Hansen Engdahl.

Den 11. maj er fristen for at indgive sin stemme ved dette valg, og herefter bliver stemmerne talt op.

Valget til bispeembedet kan blive afgjort på to forskellige måder.

Læs også
Kirker landet over åbner for bøn for krigsramte Ukraine

Får én af kandidaterne mere end halvdelen af stemmerne, indstiller kirkeministeren vedkomne til kongelig udnævnelse af bispeembedet.

Får ingen af de opstillede kandidater mere end halvdelen af stemmerne, skal der være et nyt valg. De to kandidater, som i første runde har fået flest stemmer, går videre til anden runde.

Herefter skal medlemmerne stemme om de to spidskandidater i perioden fra 25. maj til den 15. juni. Den kandidat, der får flest stemmer, bliver Roskilde Stifts nye biskop, som efter dette valg tiltræder embedet den 1. september og bispevies i Roskilde Domkirke den 4. september.