Små biografer forsvinder

Fremtidens krav til biografernes udstyr truer med at lukke flere af regionens små biografer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Om få år vil de små biografer måske være et sjældent syn flere steder i regionen. Vordingborg Kommune risikerer at stå helt uden biograf, fordi distributørerne kræver, at biograferne installerer et nyt digitalt udstyr.

Hverken biografen Bio Bernhard i Præstø, Bio Stege eller Biograf Cafeen i Vordingborg har den halve million kroner, som udstyret koster, fortæller Sjællandske. De frivillige, der driver Bio Berhnhard, råbte vagt i gevær for over et år siden.

Biograferne håber, at staten vil træde til med økonomisk hjælp, men endnu har de ingen løfter fået.