Sliksulten tyv stjal 27 plader chokolade

En tilsyneladende meget chokoladeglad kvinde blev i weekenden anholdt for at stjæle 27 plader Marabou på en tankstation i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 18-årig kvinde var åbenbart noget sliksulten, da hun lørdag eftermiddag bevægede sig ind på en tankstation på Trafikcenter Allé i Slagelse.

I forretningen stjal hun 27 plader Marabou-chokolade og en mobiloplader, men det blev opdaget, og hun blev tilbageholdt af andre kunder, indtil politiet dukkede op.

Betjentene sigtede hende efterfølgende for tyveri. Kvinden er 18 år og fra Sverige.