Slagelse DT ude af pokalturnering

KIF Vejen stod for en mindre sensation, da holdet onsdag aften sendte de danske mestre fra Slagelse ud af pokalturneringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Slagelses håndboldkvinder gik ubesejret gennem sidste års Toms Liga, og derfor var der ikke mange, der havde regnet med, at KIF Vejen, der endte som nummer otte i sidste sæson, kunne stille meget op imod Anja Andersens drømmehold i onsdagens ottendedelsfinale i pokalturneringen.

Men selv om jyderne var på udebane i Roskilde, ydede de flot modstand mod danmarksmestrene og gik sågar hen og vandt kampen 24-23.

Hertil skal dog siges, at Slagelse sparede et par af sine største profiler, blandt andet den nyindkøbte østriger Gabriella Rotis-Nagy. KIF-keeper Christine Lindemann blev skadet undervejs, og ifølge TV2 Sporten frygter hun en korsbåndsskade.

I aftenens anden pokalkamp besejrede hjemmeholdet Aalborg DH gæsterne fra Ikast/Bording med 30-23 efter 12-12 ved pausen.

/Ritzau/


Nyhedsoverblik