Slagelse-bokser tabte i England

Slagelse-bokseren Martin Kristjansen var uden chance mod den unge brite Amir Khan i aftes. Efter en heroisk indsats blev danskeren sendt i gulvet tre gange i syvende omgang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Martin Kristjansen kunne som ventet ikke stå distancen, da han i Bolton i England var oppe mod det unge engelske boksefænomen, Amir Khan. Danskeren kæmpede ellers godt, men i syvende omgang kom han ud i et regulært stormvejr og efter tre gulvture besluttede kamplederen fornuftigt nok at stoppe det ulige opgør. Det fortæller Ritzau.

Kampen gjaldt World Boxing Organizations, WBO, interkontinental-titel i letvægt, men mere vigtigt ville
vinderen af kampen sikre sig retten til en VM-kamp i samme vægtklasse hos WBO.

Det var Martin Kristjansens andet nederlag i en karriere, der desuden har budt på 19 sejre og tre uafgjorte kampe.