En 40-årig mand fra Svinsbjerg ved Nakskov blev søndag aften anholdt og sigtet for drabsforsøg, efter at han sårede en 26-årig mand med skud fra et oversavet jagtgevær.
Manden ringede først på aftenen til politiet og fortalte, at et tæskehold på to mand var ved at trænge ind i hans hjem. Ifølge den 40-årige var de to mænd bevæbnet med både køller og jagtgevær.
Mens han talte med politiet, fortalte han, at de havde smadret en rude og skudt mod ham.
I stedet viste det sig, at en af de to mænd var gået hen til et vindue, hvor der var hængt et tæppe op foran. Da han trak tæppet til side så han lige ind i et oversavet jagtgevær, som den 40-årige umiddelbart efter affyrede.
Da politifolkene nåede frem, fandt de ud over to affyrede haglpatroner også et helt og et oversavet jagtgevær.
Den 40-årige blev derefter anholdt og sigtet for drabsforsøg. Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør kl. 13