¨

Sigtet pædagog underviste børn

Foto: TV ØST

En 60-årig mandlig pædagog underviste børn på et klatrekursus i sommer, imens han var sigtet for blufærdighedskrænkelse af 16 børn.

Sagen er i øjeblikket for retten. Det skriver Nordvestnyt.

Selvom den 60-årige pædagog var sigtet for at blufærdighedskrænke 16 børn i Børnehuset Eventyrlunden i Holbæk, så hyrede eventfirmaet OKK Center manden som hjælper til et klatrekursus i sommer.

På klatrekurset deltog børn fra Børnehuset Kirsebærhaven i Knabstrup, og børnehaven var ikke orienteret om sigtelserne.

Eventfirmaet kan godt se, fremgangsmåden var forkert.

- Den 60-årige var hjælper på kurset, og udover ham var der to instruktører samt tre pædagoger fra børnehaven. Så i forhold til, at der altid var voksne personer til stede, mente vi, det var okay, at han hjalp til. Men vi tænkte egentlig ikke så meget over det på daværende tidspunkt. Her bagefter er det da rigtigt, at det ikke var særligt hensigtsmæssigt, siger Carsten Lotzfeldt, leder af OKK Center til Nordvestnyt.

Politiet er sikre på, der ikke skete overgreb under klatrekurset. Ifølge kommunens chef for dagtilbud og læring, Christian Simonsen, ville man havde rådet eventfirmaet til at finde en anden hjælper, hvis kommunen havde været bekendt med situationen.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App