S vil komme med ny sygehusplan

Socialdemokraterne i Region Sjælland forkaster administrationens tre forslag til en nye sygehusplan. Et nyt udvalg skal præsentere et fjerde forslag,

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Socialdemokraterne i Region Sjælland vil nu komme med deres eget udspil til en ny sygehusstruktur i regionen. 

- Vi vil ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente på, at høringsperioden er overstået. Vi går allerede nu i gang med at kigge på vores eget forslag. 

Det siger medlem af Regionsrådet og politisk ordfører for socialdemokraterne Tommy Kamp til Dagbladet.

 I forbindelse med det fremlagte udspil til ny sygehusplan i Region Sjælland har den socialdemokratiske regionsgruppe nedsat et hurtigtarbejdende udvalg under ledelse af Tommy Kamp.

Han mener, at et nyt udspil  er nødvendigt, fordi ingen af de tre forslag, som regionens administration har fremlagt for politikerne, kan bruges som grundlag for en ny sygehusplan.

- Vi vil ikke acceptere den præmis, at man først kigger på specialeplanen og derefter akutberedskabet. Vi mener, at sygehusvæsenet skal ses samlet, og vi vil ikke under nogen omstændigheder være med til, at man tømmer akutberedskabet på Sjælland af princip, siger Tommy Kamp.

- Det at kunne få akut hjælp i sit nærområde er en forudsætning for et velfærdssamfund. Lige og reel adgang til sundhedsydelser forudsætter et særligt hensyn til geografisk tyndt befolkede områder.


Nyhedsoverblik