Royal frømand trængt ind i Stevnsfortet

I dag slog Stevnsfortet officielt dørene op. Kronprins Frederik stod for indvielsen af de lange gange, der er hugget ind i kalken under Stevns Klint.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Trompeterne var stemte og fanerne stod klar. I dag indviede H.K.H Kronprins Frederik Koldkrigsmuseum Stevnsfort.

 - Det er jo herligt at få en kongelig på besøg herude på Stevns. Det synes jeg virkelig er spændende, siger Hans Petersen fra Stevns.

 - Han er jo en drengerøv ligesom alle os andre drengerøve. Hvis han kan blive glad for det her sted, så er det vigtigt, siger Anders Kærgaard Bertelsen der er projektkoordinator for Koldkrigsmuseum Stevnsfort.

Stevnsfortet er boret ind fra i kalk og flint. De 1,6 kilometer lange gange ligger 18 meter under jorden. Fortet blev brugt fra 1953 til 2000 til at holde øje med fjenden fra øst.

 - Det er vigtigt, fordi det er noget historie, der nærmest allerede er glemt af mange og som ønskes glemt af nogen. Men historien bør ikke glemmes, siger H.K.H Kronprins Frederik.

Museet er åbent igen i morgen for borgere som royale.