Regioner vil selv byde på ambulanceopgaver

Ambulanceselskabet Bios Danmark står overfor konkurs. Det vil skabe monopollignende tilstande, hvilket begrædes af de danske regioner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De danske regioner vil selv kæmpe mod Falck om ambulancekørslen, hvis der ikke er private aktører, der formår at gøre det.

Sådan lyder det fra Jens Stenbæk (V), formand for Region Sjælland og næstformand i Danske Regioner i tirsdagens udgave af Børsen.

Truende konkurs

Det sker på baggrund af en truende konkurs hos ambulanceselskabet Bios Danmark, der i øjeblikket varetager ambulancekørslen i Region Syddanmark.

Hvis konkursen bliver en realitet, så betyder det reelt, at der formentlig kun vil være Falck til at byde på opgaverne fremover, hvilke vil skabe monoplolignende tilstande.

- Alternativt vil vi se mere offentlig ambulancedrift fremover for at skabe en form for konkurrence til Falck, siger Jens Stenbæk til Børsen.