Regioner kræver 2,1 milliard ekstra til at drive sundhedsvæsen

Ifølge Danske Regioner er der brug for ekstra penge til blandt andet flere ældre og stigende medicinudgifter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når Danske Regioner skal forhandle økonomi med regeringen, har regionerne et krav om 2,1 milliard kroner ekstra til sundhedsvæsenet med til bordet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danske Regioner.

Ifølge Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), har coronaudbruddet presset sundhedsvæsenet.

quote Vi mærker år for år, at demografien presser os

Stephanie Lose (V), Danske Regioners formand

Det er dog også nødvendigt at forholde sig til tiden efter corona, for sundhedsvæsenet påvirkes af en række ting, siger hun.

- Vi kommer med et ønske om at få løftet vores driftsøkonomi. Vi mærker år for år, at demografien presser os.

- Vi har også dyrere medicin og teknologi, og samtidig er der en politisk ambition og en forventning fra borgerne om en sundhedsvæsen, der udvikler sig og kan mere. Det lægger pres på økonomien.

Kræver flere midler

Ifølge Danske Regioner viser beregninger fra Finansministeriet, at regionerne har brug for mindst en milliard kroner ekstra årligt alene for at opretholde status quo i sundhedsvæsenet, når antallet af ældre vokser.

Men der er brug for mere end dét, som Lose kalder demografipenge.

- Danskerne har en forventning om et sundhedsvæsen, hvor man kan få den nyeste behandling, og hvor vi udvikler os. Det kan man ikke kun gøre for demografipenge.

- Det kræver også, at man er villig til at betale for nye behandlinger og ny medicin, siger Stephanie Lose.

Sidste års økonomiaftale tilførte regionerne og sundhedsvæsenet 1,3 milliarder kroner til generel drift.

Dengang kaldte Lose det for "den bedst mulige aftale". Men kravet om flere midler er fortsat aktuelt, mener hun.

- Vi melder det, som vi har sagt de seneste år, for det er sådan, realiteterne er i sundhedsvæsenet.

- Så er det klart, at i det omfang, at man får et mindre økonomisk løft, så kan det også mærkes derude. Det kræver hårdere prioriteringer, siger hun.

Forhandlinger begynder 17. maj

Efter planen skal der til efteråret forhandles en ny sundhedsaftale. Stephanie Lose venter utålmodigt, men det ændrer ikke ved kravet til økonomiforhandlingerne, siger hun.

- Vi burde være gået i gang for lang tid siden, og derfor håber vi, at det bliver en realitet, at regeringen trækker i arbejdstøjet.

- Men det ændrer ikke ved, at sundhedsvæsenet har brug for et økonomisk løft, sundhedsaftale eller ej, siger hun.

Forhandlingerne mellem Danske Regioner og regeringen begynder 17. maj.


Nyhedsoverblik