¨

Region Sjællands budget på plads

40 af de 41 medlemmer i regionsrådet underskrev tirsdag en aftale om Region Sjællands budget for 2008.

Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, De Radikale, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Blaklisten står bag aftalen, mens Enhedslistens Bruno Jerup som den eneste ikke er med i selskabet.

 

Fokus i budgetaftalen er en satsning på sygehuse og sundhed. Regionen vil bruge 13,6 mia. kr. ud af et budget på 14,6 mia. inden for dette område.

 

De resterende penge på budgettet fordeles med 568 mio. kr. til socialområdet og 436 mio. til regional udvikling.

 

I en pressemeddelelse understreger regionsrådet, at der bliver tale om en omfattende stigning i aktiviteterne på regionens sygehuse, samtidig med, at tilbuddene skal udvikles, så borgerne sikres en god og ensartet behandling.

/RITZAU/  

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App