Pressede bagere

Friskbagte rundstykker er stadig en efterspurgt vare på de danske morgenborde. Men vi er ikke længere så kræsne med hvor de kommer fra, og det betyder hårde tider for de traditionelle bagere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke længere nok at være god til at bage brød. Mange bagere vælger disse år at gå ny veje, og Stig Jensen fra Næstved har valgt en af de mere moderne.

- Vi har åbnet op for, at man kan bestille morgenbrød over internettet. Så kan man få det bragt ud om morgenen, siger Stig Jensen.

Samtidigt har Stig Jensen for fire år siden meldt sig ind i kæden Bager Konditor, hvor der er hjælp at hente til blandt andet markedsføring.

- Jeg er bare god til at bage brød. Så kan de andre tage sig af alt det andet, siger Stig Jensen.

Men det er meget svært at få de sjællandske bagere med i kæder som Guldbageren, Bavinchi og Bager Konditor. Det er ikke alle som kan se fordelene ved at slå et stort brød op.

- Man kigger nok tit indad, og siger, det her kan jeg klare selv, siger Jesper Dam, som er lokalformand for Bager og Konditormestre her i regionen.

Det kan blive et problem, fordi det er svært at overleve som lille bager i Danmark. Inden for de seneste 10 år er halvdelen af alle bagere lukket. Og man regner med at mindst 60-70 flere af de små bagere må lade livet.


Nyhedsoverblik