Det er Folketingets Trafikudvalg som nu kræver, at Transportminister Carina Christensen møder op og svarer på, om hun har tænkt sig at gribe ind over for Post Danmark efter kritik i pressen.
Blandt andet skal ministeren svare på, hvad hun har gjort for at følge opfordringerne fra bl.a. Forbrugerombudsmanden til at gribe ind i sagen, kræver det socialdemokratiske medlem af Trafikudvalget, Benny Engelbrecht.
Post Danmark er blevet beskyldt for at de afleverer reklamer i postkasser, selv om der tydeligt står, at man ikke ønsker reklamer. Desuden er det kommet frem, at nogle postruter kun betjenes tre eller fire gange om ugen, så folk ikke kan få deres post hver dag.