¨

Ponyers ejermand er stadig ikke fundet

Foto: TV ØST

Ejeren til de to ponyer der i fredags blev fundet, er endnu ikke dukket op.

De to ponyer som i torsdags blev fundet gående frit omkring på en mark er stadig ikke blevet forenet med deres ejer.

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi efterlyste ellers ejeren fredag, men ingen har henvendt sig. Derfor bliver de lige nu passet hos en privatperson, som også er interesseret i at beholde dem, hvis den retmæssige ejer ikke dukker op.

- Der hvor de er nu, har de mulighed for at blive. Det juridiske skal lige undersøges nærmere, men umiddelbart er der mulighed for at vedkommende kan overtage dem, siger Sektionsleder i Nykøbing Falster, Allan Holm.

Der er tale om to ponyer - en sort vallak med rød grime og en brun uden grime, og politiet hører stadig gerne fra personer, der kan hjælpe med at finde ejeren.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan kontaktes på telefon 114.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App