Politiker vil sikre alle god mobildækning

Hvis kommunerne og regionen samler deres udbud af mobil-telefoni i én pulje, så kan det sikre alle borgere i Region Sjælland bedre mobildækning, siger politiker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lad os gå sammen, og stille nogle krav til mobil-selskaberne, som de ikke kan sige nej til.

Sådan lyder opfordringen til kommunerne og til Region Sjælland fra regionsrådspolitikeren Nicolai Nicolaisen (A), der vil have kommunerne og regionen til at gå sammen, når de skal lave aftaler med mobil-selskaberne omkring dækning for telefoni og data.

Det fortæller P4 Sjælland.

- Hvis vi går sammen og stiller kontante krav til dækning i udbudsmaterialet, så vil vi kunne tage det tilbud, der lover bedst fælles dækning, siger politikeren til radiostationen.

Også borgmester Thomas Adelskov fra Odsherred har tidligere været ude med et lignende forslag, men der lykkedes det ikke at samle politikerne omkring forslaget.

Region Sjælland anbefaler dog kommunerne at stille kontante krav til mobil-selskaberne – blandt andet til kvaliteten af masterne.


Nyhedsoverblik