Politiets telefon er brudt sammen

Et kabel er blevet skåret over til Vagtcentralen i Næstved. Derfor kan du ikke ringe til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I forbindelse med et ombyggeri har Sydsjællands og Lolland-Falsters politi mistet deres telefonforbindelse. Et kabel er blevet gravet over.

Politiet understreger, at alle opkald til 112 stadig går direkte igennem til alarmcentralen. Men borgere, der vil i kontakt med politiet opfordres til at ringe til Midt- og Vestsjællands politi på telefon 46 35 14 48. Det understreges, at man skal tænke sig om, inden man ringer, så man undgår overbelastning af nettet.