Politiet længere om opklaring

Politiet bruger mere tid på at opklare straffesager. Biltyverier er en del af forklaringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nogle straffesager ligger længere tid hos politiet, før de bliver opklaret.

Opklaringsprocenten er på landsplan faldet fra 19,4 procent sidste år til 15,7 procent i år, når årets første seks måneder sammenlignes.

I Midt- og Vestjyllands Politi siger chefpolitiinspektør Knud Stadsgaard, at de dårlige tal for opklaring delvist kan skyldes sager om tyveri fra biler.

- Men jeg er ikke i tvivl om, at det vender, siger Stadsgaard om tallene.

Netop tyverier fra biler fylder godt i statistikken, og faldet i opklaringsprocenten kan i nogle tilfælde skyldes, at opklaringen sker længe efter, at politiet har modtaget en anmeldelse.