Polakker anholdt for tyveri fra lastbiler

Mulige gerningsmænd til en stribe tyverier fra lastbiler blev natten til fredag anholdt på Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til fredag anholdt politiet seks polakker, som man mistænker for at stå bag en række tyverier fra lastbiler, oplyser vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Regionen har i de seneste dage været plaget af en del tyverier, hvor gerningsmænd har snittet presenningen op på lastbiler og er rendt med elektroniske herligheder som fladskærme og lignende.

- De tre blev anholdt ved en lastbilsparkeringsplads, hvor de udviste mistænkelig adfærd. Og senere blev tre personer set i to biler ved Transportcentret i Slagelse, som også virkede mistænkelige, siger den vagthavende.

Ifølge politiet har der i løbet af denne uge blandt andet været et tyveri ved Rødbyhavn mandag og et i Tappernøje tirsdag.


Nyhedsoverblik