Påsat brand i to omgange

Falck slukkede først en brand på havnen i Holbæk. Senere på natten blev den så påsat igen det samme sted. Se link til video af branden nederst i artiklen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hertil morgen pakkede brandfolkene sammen efter i to omgange at have bekæmpet en stor brand i Holbæk.

- Det har været en meget stor opgave for os. Der har været cirka 35 mand og 8 køretøjer indsat og Politi og lokale CF´ere har også været indsat, så det har været en meget stor opgave for os, siger stationsleder Rene Frylund fra Falck i Holbæk.

Branden brød første gang ud i aftes på havnen i Holbæk. Der var ild i fire containere med dæk.

En nabo til branden var en af de mange der ringede til brandvæsenet.

- Jeg ringede ned og siger til brandvæsenet at det her er meget voldsomt. Det lignede næsten et vulkanudbrud så sort var røgen og der var meget meget røg, siger Tommy Friis fra Holbæk.

Den kraftige røg tiltrak mange nysgerrige til havnen.

- Vi lukkede alle vinduer og døre, for vi kunne godt se det så giftigt ud det her røg, så konen var lidt tosset over at jeg gik herned, men jeg kunne ikke styre mig. Jeg måtte ned og se hvad det var ligesom så mange andre mennesker også ville, siger Tommy Friis.

Hos Falck er man overbevist om at de to brande var påsatte.

- Det er min bedste overbevisning at de her dæk ikke er tændt af sig selv, siger stationsleder Rene Frylund fra Falck i Holbæk

Men på trods af den mange dæk der gik op i røg valgte man ikke at evakuere naboerne.

- Det er lokalirriterende røg der vil farve hvidt vasketøj sort, men man vil blive mere irriteret end man vil blive forgiftet af det her. Derfor valgte vi at vi ikke skulle lave den helt store varsling, men havde en besked i regionalradioen for at fortælle folk at de skulle holde sig indenfor, siger stationsleder Rene Frylund fra Falck i Holbæk

Men en hel del folk valgte alligevel at gå til brand på havnen.

- Der var mange mennesker hernede. Faktisk lidt grotesk at der var så mange biler så brandvæsenet næsten ikke kunne komme frem. Folk parkerede jo helt nede ved siden af bygningen, det synes jeg er lidt vildt at mange kommer kørende og tager deres små børn med, siger Tommy Friis.

- Det er meget fascinerende at se så store flammer, selvom det også er ubehageligt på en måde, siger en anden tilskuer til branden, Tobias Mortensen.

Se video af branden ved at klikke på linien her.


Nyhedsoverblik