Nye oplysninger i drabssag

Politiet har fået nye oplysninger om den 49-årige mand, der søndag blev fundet druknet i Sakskøbing Havn. Men de er stadig langt fra en opklaring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har nu fået oplysninger om, at den 49-årige senest er blevet set live klokken 23.15 lørdag aften på en bænk ved apoteket i Sakskøbing.

Men politiet søger stadig vidner, som kan kaste lys over timerne, indtil han søndag morgen blev fundet druknet i havnen, bundet på hænder og fødder.

Politiet fortæller, at de endnu er langt fra et gennembrud i sagen.

Signalement af den 49-årige: Den druknede havde halvlangt blondt/gråligt hår, gråligt skæg og var iført en ternet fleece jakke, en brun t-shirt samt cowboybukser og kondisko.

Eventuelle vidner kan kontakte politiet i Nykøbing Falster på telefon: 54 85 14 48.


Nyhedsoverblik