Nervøse kunder

Kunderne i de lokale banker er nervøse. Store tab for aktionærerne i to af regionens banker får flere til at overveje om sparepengene er mere sikre i madrassen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Først Bank Trelleborg, så Roskilde Bank, nu er spørgsmålet, om flere lokalbanker er på vej i knæ.

 - Jeg bliver bekymret, for det er da ikke sjovt at hæve sine penge, og så er der ingen at hæve af, siger Finn Jensen, der er kunde i DiBa Bank.

To store kriser i to små banker. Det har gjort kunderne mere usikre på de lokale banker. Bekymringerne betyder mere arbejde ved skranken. Mange af regionens banker fortæller at de får flere henvendelser fra urolige kunder, der vil vide om deres sparepenge er i sikre hænder.

 - Jeg tænker over det i forhold til aktierne. Hvis det skulle gå konkurs og man mister dem, siger Lykke Johansen, der er kunde i Max Bank.

Ingen banker melder endnu om kunde der flytter bank af frygt.