NæstvedBibliotekerne får udenlandsk bibliotekspris

NæstvedBibliotekerne fik Landmark Libraries Award 2007. Bibliotekschef Nanna D. Stryhn præsenterede det bedste oplæg om bibliotekers byggeproces.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Landmark Libraries Award bliver uddelt på et årligt seminar: Landmark Libraries Atelier. I sidste uge blev seminaret afholdt i Roosendaal i Holland. Landmark Libraries inviterer hvert år udvalgte biblioteksledere fra Europa til at holde oplæg om byggeprocesser og indretning af biblioteker.

Idéen bag seminaret er at biblioteksfolk med erfaringer med nybygning og indretning af biblioteker videregiver erfaringer, ideer og gode fif til andre, der skal i gang med at bygge nyt bibliotek - og ikke mindst fortæller, hvad man gerne selv ville have vidst, inden man gik i gang.

I år var Nanna D. Stryhn inviteret sammen med biblioteksledere fra Holland, Belgien og England for at fortælle om byggeprocessen og indretningsvisionerne bag Næstved Hovedbibliotek.

Efter oplæggene stemmer deltagerne om hvem af oplægsholderne, de mener har gennemført den bedste byggeproces og bedst opnået de satte mål. Og vinder blev altså Nanna D. Stryhn og NæstvedBibliotekerne, som dermed vandt Landmark Libraries Award 2007.


Nyhedsoverblik